Kender du disse tanker?: “Det virker ikke. Uanset hvad jeg gør, så hjælper det ikke. Jeg kommer ingen vegne….”. Det er sådan et trist sted at være. Håbet glider ud, resignationen træder ind og en dyb sorg vokser sig lidt større. Men ved du hvad? Det er der råd for.
Uanset hvilken behandling du giver dig selv, via behandler, medicin eller egenomsorg, så er der brug for at du giver og modtager.
At modtage en gave, en hjælp m.v. er for mange en vanskelig sag. For som livene er gået, har vi opbygget en tro, der betinger vores ret til at modtage. Og selv det menneske som er nået langt på vejen mod at holde kærligt om og af sig selv, vil bære på rester af en tro på, at det skal gøre sig fortjent til at modtage. Et menneske, som er nået langt på vejen mod at holde kærligt om og af sig selv, vil bære på rester af en tro på, at det skal give efter fortjeneste…..
Det er en illusion. fortjeneste findes ikke. Det er ikke sådan det fungerer. Alt er, som du skaber det. Hvis du ikke bryder dig om det, så skab det om 🙂 Så dine frø på en ny nåde, læg høsten om, fordel dit udbytte, så du kan mærke at alle dele af dig har fået det de har brug for.
Giv det du har brug for, modtag det du har brug for, sæt ikke betingelser denne udveksling.
Når vi søger hjælp, behandling og kærlighed, så er det i dyb erkendelse af, at en del af os, virkelig har brug for det. Så den del af os, der har overskud, gør hvad den kan, for at finde og give det som skal til.
Men fra tid til anden, sker der dét, at denne aktive del glemmer at træde til side, og lade den anden del modtage. Den beskytter den syge så godt, i sin ivrighed for at hjælpe, at intet kan trænge ind, og derfor kan den trætte eller syge del ikke modtage hjælpen.
Så, næste gang du undrer dig og tænker: Hvorfor virker det ikke, jeg kommer ingen vegne, intet hjælper. Så prøv at træde til side og huske på, at det er ikke dig, som den aktive, der har brug for hjælpen. Det er den anden. Det vil være den del, som du har skjult, beskyttet, passet på, den som, måske ikke engang du, kender særlig godt. En meget stille og smuk del af dig, der endnu ikke har fået lov til at komme helt til orde.
Forestil dig, at du træder helt til side og bliver kanalen for den behandling eller hjælp, som du så dygtigt har fundet frem til. Og se, hvordan du giver den, til den del af dig, som har brug for det. Se hvordan du, i samarbejde med alle de andre hjælpere, giver af det, som den anden i dig har brug for.
Blot det – træd til side, og lad den som har brug for det modtage.
Må mine ord give god mening for dig, og må du i hvert nu føle dig hel og hjulpet.
Jeg er Lene og Minjaia
MiLe Care Visions 