– Hvad er det egentlig for noget, og hvad kan det bruges til?
Hvad du får ud af en clairvoyance, afhænger af dine spørgsmål!
Du kan spørge, får jeg et nyt job – svaret vil være ja, nej eller måske.
Du kan spørge, hvordan kan jeg bidrage nu – svaret vil handle om dine potentialer og muligheder. Derefter vil du kunne træffe dine valg.
Du kan spørge, møder jeg en ny kæreste – svaret vil ja, nej eller måske.
Du kan spørge, på hvilken måde bringer jeg mig tættere på kærligheden – svaret vil handle om hvordan du arbejder med de betingelser du har sat foran kærligheden.
Du kan spørge, hvad bringer min fremtid?
Og svaret vil være: Det du har banet vejen for i din nutid.
Mit eget spørgsmål er oftest: Hvad må jeg høre nu?
Da får jeg fortællinger, billeder og visioner, der inspirerer det NU jeg er i.
Indimellem spørger vi: Hvad skal jeg gøre, og svaret vil altid være. Gør det du vil. Det du vil, det er din vej. – men hva hvis nu det er forkert?
Forkert ………. det er ofte det ord vi bruger om de ting vi gør, der fører os til nye veje, der kræver at vi finder atter nye veje og nye valg.
Vi tror (nogen gange), at når vi har truffet det rigtige valg, så behøver vi aldrig vælge mere. 🙂 Men der er langt til den dag, for livet er uendeligt, så,…..der findes ingen rigtige valg. Der findes den vej vi går, og de valg vi træffer NU, og de vil altid lede os videre til det næste. Og intentionen giver vejen sin retning.
Som clairvoyante kan vi se/høre dét, som du, med din væren, har gjort muligt/synligt nu. Vi kan se, det du har brug for at vide, for selv at kunne se. Den clairvoyante føler sig kaldet til at guide dig til selv at se og høre. Alle kan se og høre. Hvor dybt afhænger af vore spørgsmål, og den intention der bærer dem frem.
Inden længe vil du kende dig selv, som den vise i dit liv, og dermed vil du kunne stille dig selv de spørgsmål, din intention frembringer – du vil vide, at du også er den der svarer dig ærligt og kærligt. Måske henvender du dig til en clairvoyant, for bedre at kunne høre. Men det vil altid være en del af din egen stemme, der svarer.
Så, clairvoyance kan du bruge til at se og høre din egen visdom, blot gennem en andens stemme.
Jeg er Lene og Minjaia.
