Den største heling mærker du i de øjeblikke, hvor du anerkender dig som lyset selv. Når du kan tage din fysik og alle dine følelser, egenskaber, interesser, erfaringer og drømme til dig og med et stort varmt smil sige: JAAAAAHH! Det er mig – alt sammen.
Selvudvikling og heling handler ikke om at blive en anden eller om at blive bedre…..men om at anerkende at du er. Lige som du er.
At være er ikke en statisk tilstand. Det er din egen lille bevægelige evolution.
Uanset hvad jeg eller en anden fortæller dig, så vil det altid lede dig mod kærligheden til dig selv. Kærlighed minder meget om visdom. Så, at kende, erkende og anerkende hele dig – det er sand heling. Det vil blive uinteressant at være noget andet, noget bestemt, endda noget i det hele taget. Bare dét at være, vil være tilstrækkeligt.
🙂 og idéen om tilstrækkelighed vil fortone sig. For en helhed er ikke målbar. Helhed kan ikke gradbøjes. Du kan ikke være mere eller mindre hel.
Helhed er din væren. Din oplevelse af den gives af dine sanser, der ledes af din visdom (kendskab, erkendelse og anerkendelse).
Anerkendelse er ligesom et rum. Et rum, hvor der er højt til loftet og masser af plads. Rummet vokser i takt med din anerkendelse, og der vil til sidst være så meget rum, at du mærker rummet som en frihed til at bevæge dig hvorhen og hvordan du vil.
Din fysiske virkelighed – tøj, mad, job, relationer m.m. bliver til en del af din bevægelighed i stedet for fremmede elementer der står i vejen. Og du vil mærke, at din konkrete virkelighed blot er forlængelser af dét, du anerkender.
Så, anerkend at du er lyset selv. Den som er, og den som er hel.
Det er, hvad jeg ser, og jeg låner dig gerne mine øjne, mens jeg ser frem til at du anerkender dine
❤ Minnaiah med Lene
