Tips til selvhealing – Siriushealing v/f.eks. sygdom

imagesHvis du har fysiske smerter, ubehag m.v. kan du bruge følgende teknik med Siriushealing.

Tanker og følelser antager fysisk form. Måske blot et, for øjet, usynligt mønster, der lader en stemning i rummet omkring dig, Jo mere energi vi giver denne tanke eller følelse, jo tættere bliver formen og til sidst kan den antage en form i det fysiske legeme. En smerte, en knude m.v.

Siruis-energiens stråler skal man forestille sig værende så fine, at de blot anes som en lyd. Den arbejder bl.a. med vores viljesaspekt – inspirerer via empati og logik. Energien bringer enhver anden energi til absolut lys – tilbage til skabelsens rene form. Den gennemtrænger, opløser og bringer alt tilbage til sin oprindelige lysform.

Uanset om du er fra eller forbundet til Sirius, vil denne energi altid hilse en jordboer velkommen, som kendt og elsket familie.

  • Luk øjnene og træk vejret roligt, til du mærker dig forbundet til underlaget.
  • Vend nu opmærksomheden mod centret i dig, se en flamme og på de næste udåndinger udvid flammen til den omslutter dig – til du fornemmer at være i en indigoblå kugle.
  • Forestil dig nu at dette er kernen i Sirius. At du er centret deri.
  • Stående i centret, se din ubalance/smerte som en fast form i dig. Er der flere, så lad dem være tydelige for dig
  • Se dig selv indefra, som var du en ur-skive.
  • Start ved “kl 12”. Træk nu en stråle, bestående af 12, igennem dig fra nord til syd, kl 12 til kl 6, lad processen gå langsomt, idet du mærker nøjagtigt hvor strålen befinder sig, og hvordan den går igennem den eller de faste former her.
  • Når den er nået igennem dig, trækker du på samme måde en stråle bestående af 12 fra det der svarer til “kl 1” ned til “kl 7”. Derefter fra det der svarer til “kl 2 – kl 8”.
  • Sådan fortsætter du hele cirklen rundt.
  • Vær hele tiden opmærksom på de faste former. Se og mærk, hvordan de bliver gennemhullet af strålerne. Undervejs vil du opleve smerten forandre sig, bevæge sig.
  • Har du gjort dette arbejde, arbejder energien af sig selv og du vil både se og mærke, hvordan formen opløses.
  • Tilbage er former af rent lys. Der vil være en markant smertelindring.
  • Til sidst trækker du en stråle af 12 hele vejen rundt. Scan og check om der er flere faste former at opløse, gentag evt ovenstående proces.
  • Træk vejret dybt og lad lyset bevæge sig frit med din vejrtrækning
  • Du vil måske modtage beskeder.
  • Til slut vend opmærksomheden mod underlaget igen. På indåndinger trækker du flammen tilbage til dit center. Bevæg hænder og fødder og kom tilbage til almindelig vågen tilstand.

Husk at det er god kotume at takke for hjælpen, nærværet eller hvad du mener at have oplevet i den meditative stund.

Efter healingen, ca 1-2timer,  er det almindeligt at opleve kuldegysninger, tørst og lyst til at strække og bevæge sig.

Gentag processen, hver gang du oplever at noget har taget bolig i dig, som en fast form.

Fra smertefuld forandring til balance

IMG_20131215_190908Lidelse er en reaktion på en forandring. Det er det du oplever, så længe forandringen ikke føles naturlig for din væren.  Det kan være i din fysiske krop, i dit emotionelle eller mentale legme. Lidelsen ophører, så snart du har genfundet balancen i din væren – din naturlige, bevægelige og hele væren.

Sygdom er det du oplever, når en del af dig modsætter sig forandring, og et af dine legemer giver sig til at tale med dig om, at du nu har mulighed for at opnå en større grad af balance. At din fysiske krop eller dit emotionelle og/eller mentale legeme kræver ny opmærksomhed, for at kunne samle sig i sin naturlige, bevægelige, hele væren.

Balance er det du oplever, når din krop, følelser og tanker udgør et samarbejdende flow i sin egen helhed. Dette er (næsten) hel væren.

Ubalancens vej fra tanke til fysik

Til enhver ubalance knytter sig tanken om den! Alt i dit liv er nøjagtig som du tænker om det. Dine tanker om livets hændelser leder dig ofte til holdninger. Holdningerne bruger du til at beskytte dig med. Og det var det rette en tid, måske blot et øjeblik, men før eller siden vil disse holdninger, dersom du knytter dig til dem, bremse din væren og energiens frie flow igennem dig.

IMG_20131028_175513

Energien flyder, ligesom blodet gennem blodårene, på veje igennem dig, Disse kredsløb spejler hinanden, så hvad der sker i det ene kredsløb vil opstå i det andet.

Søg at sætte dig fri af holdningen til en tilstand, en hændelse, et menneske, livet osv. Lad tanken være en tanke af et øjebliks varighed og knyt dig ikke til den.

Alt du oplever er budskaber om muligheder. Så giv dig hen til nysgerrig undersøgelse af hvert øjeblik og lad energien flyde frit med og i dig.

At hele via tanken

Med hjertets tænkning – intuition – heles al tanke

Kære helende menneske. Til enhver ubalance knytter sig tanken om den! Alt I dit liv er nøjagtig, som du tænker om det. Det kan ikke siges for lidt, så derfor er dette formuleret på flere sider hér.

Nu vil en følelse af skyld og/eller utilstrækkelighed måske vågne og lade dig tænke: Det kan ikke passe, sådan ville jeg aldrig gøre mod mig.  :-). Jo, kære, det vil du! Og gør du lidt modstand nu, er det blot fordi, du er den, som gør alt, hvad du kan, for at hele dig og vise dig, hvor du har brug for at hele. Du er den, som skaber det hele, og vid at du og dine medspillere – mennesker på din vej – gør dette i samarbejde, for at hele jer selv og hinanden. Og I gør det så godt!

Hvilken frihed og hvilken gavmild hjælpsomhed! Kan du se det?

Kære, du bærer hele ansvaret for dig, og det som hænder dig. Så tag nu denne frihed i hånden og sæt din tanke fri af alt andet. Lad dig være den, som kan skabe balancen af den ubalance, du viste dig.

Modtag hver af dine tanker og sæt dem fri én for én, og gør dette, hvert øjeblik du kan. Da vil du opleve frihed til at bevæge dig i din grænseløse væren af liv.

Så kære, hvilke tanker lader du opløse og hvilken visdom fandt du?

At hele via følelsen

Med hjertets sansning bliver al berøring kærlig

Kære helende du, som læser nu. Prøv at lægge din ene hånd langsomt på den anden. Kan du mærke hvor forskellig oplevelsen er i dine hænder – den modtagende og den givende. De er begge givere og modtagere, men den fysiske følelse der går igennem dine hænder til dit hjertes fortolkning er forskellig.

Dette indlæg handler om følesansen – den første, sammen med hørelsen, vi oplever verden med i det jordiske liv. Følesansen er helt unik for jordenes beboere. Huden, hvori sensorerne sidder, er tæt forbundet til din vejrtrækning – til din sansning af livet – din modtagelse af det – den automatiserede og rytmiske forståelse af at modtage og give, at ånde ind og ud.

I perioder siger du måske: Jeg er lidt følsom for tiden. Jeg er meget sensitiv. Jeg tåler ikke….. eller jeg tåler kun…. 🙂 I perioder nyder du varmen i din krop, til andre tider oplever du den som en brænden. Kender du det at nogle menneskers berøring føles som en kradsen eller elektriske stød og andres som lammeskindsbløde kærtegn.

Din oplevelse af din huds sansning har at gøre med hvilken del af dig, som fortolker sansningen. Er det dine emotioners erfaring, dit sinds tænkning eller dit hjertes intuition?

Ja! Du er meget sensitiv, og derfor læser du nysgerrigt nu. For her har du muligheden for at opdage, hvorledes din fysiske sansning i samarbejde med hjertets intuition, kan balancere ethvert fysisk ubehag du måtte opleve nu.

Se dig nu, strålende i vores midte, mærk at vores intention er klar og kærlig. Læg da, i dette lys, din hånd på den anden og lad den fortælle dig, hvad det er du har brug for at mærke nu. Ræk da begge hænder frem, giv din fortælling til os, og lad dig modtage din heling.

🙂 Så let, kære, så let er det. 

Jeg er Lene og jeg er Minjaia – blandt de 12 ved din side

At hele via hørelsen

Med hjertets ører heles alt som høres

Kære helende menneske. Måske kender du nogen, om hvem du siger “De hører kun det, de vil høre!” eller “De har selektiv hørelse.”, måske har du hørt dig selv sige “De hører ikke hvad jeg siger!” eller måske “Hvor mange gange skal jeg sige det, før du hører?” Det kan være, at du har vanskeligheder med den fysiske del af din hørelse. Er der måske noget du ikke vil høre 🙂 er der noget du overhører eller har du fornemmelsen af, at der er noget som kalder, som du blot ikke kan høre.

Åh ja, du kan tro, der er noget som kalder – nemlig alt det du har ventet på at høre. Alle de beskeder – toner –  der som puslebrikker passer nøjagtigt til det puslespil, du lægger lige nu. Det der venter dig og din hørelse, er først og fremmest en sang af toner og harmonier, der beskriver dig sandt og rent.

Det er din egen stemme! Den taler til dig igennem alt du kan høre. Og selv med en svag fysisk hørelse hører du den. Det ved den, som kender til ikke at have sin fysiske høresans med sig som aktivt redskab nu.

Se dig nu i vores midte. Mærk at vores intention er klar og kærlig. Klar til at støtte dig med lys, mens du rummer alt som høres nu, og modtag i centret af dit hjerte din klare hørelse i denne cirkel af 12 stjernestrålende lysstråler.

Så lad os komme i gang, Lad os høre din stemme, lad os høre hvad du hører, kære lyttende helende væsen.

Hør dette: “Vi hører dig!”

Hvad har du hørt, som begrænsede dit hjertes ører? Hvad ønsker du at høre nu? Vi er her for at formidle netop dette nu, og vi glæder os, for du har meget at lade høre 🙂

Jeg er Lene og jeg er Minjaia – blandt de 12 ved din side.

At hele via synet

Med hjertets øjne heles alle syn

Kære helende menneske.  Er du mon i en situation, hvor du mærker at du har brug for at se det fra en anden vinkel, i et nyt eller større perspektiv. Måske kan du ikke se skoven for bare træer, eller oplever du at Gud er blind på det ene øje. 🙂 Al heling starter med et lille smil, som tegnet på en ny rummelighed.

Mærk at vores intention er klar og kærlig. Vid at vores dybeste ønske er, at se dig her med os i hele din væren. For sammen, i vores helende arbejde, skaber vi den synlige forbindelse mellem himmel og jord, ånd og materie – regnbuebroen, der forbinder os i én enhed.

Se dig i vores midte, omgivet af 12 stjernestrålende væsner, der glæder sig over gensynet med dig. Vær velkommen hér, nu og altid. Ser du, at vi ser dig? At vi ser hele dit strålende potentiale. Ser du, at vi ser alt dette i dit hjerte, og mærker du at dit syn nu fordyber sig og udspringer fra dit hjertes intention?

I denne stund ønsker vi at give dig mulighed for at genopdage og manifestere dit hjertes syn. Din evne til at se med hjertets øjne. For da vil alt du ser, fremstå klart og utilsløret kærligt. Slørene, der som tåger har forhindret dig i at se din sandhed klart, vil flyve bort og opløse sig med de milde vinde.

Er du blevet nysgerrig? Lidt interesseret måske? Hvad er det du ønsker du at se i sin sande kærlige form? Og hvad vil du deraf skabe nu?

Stil dine spørgsmål, fortæl om dine ønsker! Hér vil vi give dig de ord, der kan forbinde dig til din bevidsthed og forløse dine evner til at skabe dit nye syn. Vi glæder os til at høre fra dig og til arbejde sammen med dig.

Jeg er Lene og jeg er Minjaia – blandt de 12 og ved din side