Den største heling

images-1Den største heling mærker du i de øjeblikke, hvor du anerkender dig som lyset selv. Når du kan tage din fysik og alle dine følelser, egenskaber, interesser, erfaringer og drømme til dig og med et stort varmt smil sige: JAAAAAHH! Det er mig – alt sammen.

Selvudvikling og heling handler ikke om at blive en anden eller om at blive bedre…..men om at anerkende at du er. Lige som du er.

At være er ikke en statisk tilstand. Det er din egen lille bevægelige evolution.

Uanset hvad jeg eller en anden fortæller dig, så vil det altid lede dig mod kærligheden til dig selv. Kærlighed minder meget om visdom. Så, at kende, erkende og anerkende hele dig – det er sand heling. Det vil blive uinteressant at være noget andet, noget bestemt, endda noget i det hele taget. Bare dét at være, vil være tilstrækkeligt.

🙂 og idéen om tilstrækkelighed vil fortone sig. For en helhed er ikke målbar. Helhed kan ikke gradbøjes. Du kan ikke være mere eller mindre hel.

Helhed er din væren. Din oplevelse af den gives af dine sanser, der ledes af din visdom (kendskab, erkendelse og anerkendelse).

Anerkendelse er ligesom et rum. Et rum, hvor der er højt til loftet og masser af plads. Rummet vokser i takt med din anerkendelse, og der vil til sidst være så meget rum, at du mærker rummet som en frihed til at bevæge dig hvorhen og hvordan du vil.

Din fysiske virkelighed – tøj, mad, job, relationer m.m. bliver til en del af din bevægelighed i stedet for fremmede elementer der står i vejen. Og du vil mærke, at din konkrete virkelighed blot er forlængelser af dét, du anerkender.

Så, anerkend at du er lyset selv. Den som er, og den som er hel.

Det er, hvad jeg ser, og jeg låner dig gerne mine øjne, mens jeg ser frem til at du anerkender dine

❤ Minnaiah med Lene

At elske sig selv i jordisk detalje – 2. maden

grøntsagerHvis din krop var dit barn, da ville du ikke et øjeblik være i tvivl om, at det skulle næres af det bedste og fineste som findes. Du ville med kreativ omhu sørge for vitaminer, mineraler, proteiner og velsmagende måltider, som kunne sikre dit barn velvære og vækst. Så, lad os se på, hvordan du nærer din krop med det bedste og fineste.

Du har måske lært at spise, for at overleve, for at nyde, for at tage på, for at blive slank, for at blive sund…men lad nu maden du spiser være af kærlighed. Og spis den af kærlighed til dig. Da vil din krop finde sin naturlige, smidige og stærke form. For kan kroppen mærke at du elsker den og fylder den med kærlighed, da kan den være alt du har brug for.

At blive mæt sker ikke som følge af den mængde du spiser! For at blive helt mæt, for at alle celler kan føle sig næret, da må du tage alle sanser i brug.

At se på maden er det første indtryk – første del af næringen.
Hvad ser du? Former og farver.
Er det rundt, aflangt, firkantet, toppet, fladt – er det hvad du har brug for?
Er det rødt, grønt, brunt, hvidt – er det hvad du har brug for.

Når du står foran køleskabet eller i supermarkedet, da overvej, hvilken farve og form kunne være virkelig dejlig og passende for mig nu.

Har du brug for rod, spire, stilk, blad, blomst eller frø – måske alle? Hvordan skal dit korn være? Kogt, forarbejdet, bagt, helt eller knust. Har du trang til kød, da overvej nøje hvilket dyr du ønsker at få næring fra.

Uanset hvad du spiser, da overvej under hvilke omstændigheder det er dyrket og om det er det bedste for dig.

Når du så står i køkkenet, kommer de næste krydderierovervejelser.
Skal det være råt, kogt, stegt eller bagt – måske flere? Skal det være koldt, varmt – måske begge?
Hvilke dufte har du brug for? Og hvilke ?
Har du brug for salt, sødt, surt eller bittert?

Tænk mindre på opskrifter og mere på, hvad du har brug for, og som ved et trylleslag, vil du opleve dig selv som en tryllekunstner i køkkenet. Og din tallerken vil altid være fyldt med indbydende farver og former, der er tilpasset præcis dig.
Tag familien med på råd, og på den måde vil middagsbordet komme til at ligne et festfyrværkeri af af kærlighed – En regnbue af farve og form.

Når du spiser, da tillad dig selv at tage alle sanser i brug. Så du får næring fra duften, fra synet af farverne, fra smagen og fra følelsen af form og konsistens.

At spise og tage imod næring på denne måde, at sanse næringen fuldt og helt, vil gøre dig mæt på en helt ny måde, og du vil næsten øjeblikkeligt vide, hvad der nærer, og hvad der ikke nærer.

Det vil være forskelligt fra dag til dag. Kræsenhed findes ikke. Der findes det du har brug for og det du ikke har brug for, og det forandrer sig med dig, fra dag til dag, fra stemning til stemning.

Og selvom det måske ikke lige ligger i menneskers hverdag nu, da skænk Jorden, Solen og menneskene en kærlig tanke før og efter du spiser. For samarbejdet imellem dem er årsagen til, at du hver dag har mad på bordet. Og sammen med vandet er maden forudsætning for at du – engelen – kan leve på jorden i menneskekrop.

Pas godt på din krop og god appetit

Måske du har lyst til at læse mere i denne retning:

1. At elske sig selv i jordisk detalje – badet

3. At elske sig selv i jordisk detalje – bevægelsen

At elske sig selv i jordisk detalje 1- badet

regnbuevandfald miniDu er en engel ❤ en engel i menneskelære. At være menneske er først og kun muligt via din krop. Og det første du skal lære, er at bringe hele din kærlige ånds væsen til handling for dig.

Uden krop svæver vi som gnister af universets bevidsthed frit i rummet, og dér er vi ikke vant til at skulle spise, sove, bade og meditere. Så, det tager lidt tid at vænne sig til – det tager tid at lære, hvor væsentligt det er i et fysisk liv.

Et kram, et kærligt blik, lyden af musik, følelsen af grønt græs og blødt vand er kun muligt for dig at opleve, netop fordi du er her med et fysisk legeme.

Jordens skønhed – alt det grønblå liv, som er her, beriges hver dag med din skønhed. Så, du og den krop du har skabt, fortjener al den kærlighed som findes.

På din vej mod heling – vil du måske få brug for healing, men der er ting at gøre selv. Den vigtigste er at vise dig selv den største og fineste kærlighed. Gør det dagligt gennem ritualer og kærlige handlinger. Da vil dit liv på næsten magisk vis forandre sig og blive helt.

Din krop er dit fysiske tempel, et arkitektonisk mesterværk af hellig geometri, stof og ånd – det er dit pas til planeten jorden. Pas godt på den 🙂

Det daglige bad:

Gør badet til mere end blot en afvaskning. Vandet er jordens lys. Det fosser fra kilder og sprækker over alt, hvor det kan komme frem, for at kærtegne og nære jorden, planterne og menneskene. Jordens vand er som himlens lys. Forestil dig, at vandet du bader i er regnbuens lys.

Vælg ved hvert bad med omhu sæbe, olie og de dufte du har brug for, det vil være forskelligt fra dag til dag. Vælg med omhu svamp, handske eller børste. Det vil være forskelligt fra dag til dag. Vælg med omhu temperaturen og hvordan du har brug for vandets kærtegn.

Gør det til den stund, hvor du giver hver eneste hudcelle opmærksomhed. Hver celle i dig er en bevidsthed, der har taget form. Giv den af din kærlighed, så den mærker at den hører til. Gør badet til en handling af kærlig opmærksomhed.

Og luk til sidst øjnene og sæt de øvrige sanser i spil. Mærk varmen, duften og hvordan du et øjeblik er en del af regnbuen. Forestil dig, hvordan farverne strømmer fra oven og fylder dig ud, skinner igennem din hud og tætner din aura, således at du er indkapslet i en regnbue. Se med dit indre øje godt efter at alle farver er ligeligt repræsenterede, at regnbuen er tæt. Og slut af med at lade vandet være det hvide lys, som omkranser og beskytter.

🙂 sådan et bad kan vare timevis, men det holder pengepungen nok ikke til. Det rene vand vi har er en gave, så lad os også værne om det og nøjes med det, der er brug for <3.

Måske har du lyst til at læse mere om, hvordan du kan vise dig selv fysisk kærlighed: