Jordforbindelse – en ny heling.

stock-illustration-61799344-psychedelic-fractal-art-with-sacred-geometryDer er i menneskets sprog en skelnen mellem det indre barn og den voksne. En skelnen mellem synlig og usynlig. En skelnen mellem personlighed og sjæl, menneske og engel og en skelnen mellem himmelsk og jordisk væren.

Jeg mærker i disse dage, at jeg må tage sproget lidt videre, for snakken om det indre barn, usynlighed og engle fremmer en følelse af sårethed. Og det er klart. For i det øjeblik den sproglige skelnen fremkommer i lyd, da skabes en adskilthed. Lyd er det som sætter skabelsen igang.

Lad os hele sammen nu.

Lad mig fortælle en anden historie om den væren, der i det jordiske magnetfelt har skabt udfordringer. Og her er rigelig plads til både børn, voksne, engle, menneske, synlighed og usynlighed – alt der engang blot var en lyd.

De seneste indflydelser giver mange af os mulighed for endeligt at tage den forbindelse, som vi gennem livene har ventet på at tage. Det er nu, vi har mulighed for at viderebringe den nye lyd for sammenhæng – enhed. For jordforbindelse i den nye tid er dén, hvor vi forbindes af kærlighed. Og for nogen har dette en særlig klang.

Det er ikke sådan, at vi med flere kram og kærlige gerninger kommer mere til stede. Det tilhører den gamle form, hvor vi henvendte os via synets sans og følesansen, for at bevæge og sætte gang i opstigningen. Det er sådan nu, at vi kommer til stede og bliver synlige , idet vores kontaktform bliver mødt – den bliver kaldt på.

Efter opstigningen er det blevet muligt at mødes med hinanden og andre, fordi frekvensen er afstemt. Mennesker – dem, som var villige til at forstå “jordforbindelsen” i den nye tid, har indvilliget i at åbne portene og møde kontakten i hjertet. Lys og lyd mødtes i skabende portaler og blev ét for en stund. Se nu, at jordforbindelsen er den forbindelse, vi har til hinanden og alt skabt hvert øjeblik i jordens sfære. Dyr, planter og mineraler har altid tjent Gaia/Jorden på denne måde, og nu kan vi endeligt gøre det samme.

En ny æra ad sansningens vej, giver os endeligt et hjem og mennesker en ny praksis.

De første, som forberedte denne vej, var dem som følte. De mærkede jordens essens og skabte en verden hér deraf.
De næste, var dem som så – de séende. Et helt folkeslag af en anden dimension og art, der har lært sig om livet på jorden, og som har formidlet deres praksis til jordboere.
De næste, som er landet, er dem som hører – deres tid er nu. Endnu et folkeslag, af anden dimension og art, der har lært sig om livet på jorden, og som nu formidler deres praksis til jordboere. De forbereder jorden til de næste – dem som ved.

De vidende er landet i tusindvis, men er, på samme måde som de følende, seende og hørende har været det, utilpasse i strukturen og kontaktformen her. Men de – nej måske I 🙂 – bliver mødt nu. Så, kærligt velkommen til jer.

I hilses kærligt velkommen, idet I bringer med jer, den viden, der er brug for i den nye tid.

Det er en viden om næsten ingenting 🙂 og det er svært at bære på så lidt i Jordens magnetfelt. Det ved de, som har været her noget tid. Men dette felt har forandret sig, så lethed og fri bevægelighed er nu en mulighed heri.

Prøv dig frem, kære. Mærk sansernes forskellige kontaktform – hvilken er din? Hvilken historie vil du gerne fortælle med din kontakt? Og hvilken viden bringer du med?

Måske er det viden om skabelsens frie bevægelighed, uanset form, tid og rum. Fortæl din historie, kære velkomne du. Fortæl!

Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.

Til forsiden

 

At hele via tanken

Med hjertets tænkning – intuition – heles al tanke

Kære helende menneske. Til enhver ubalance knytter sig tanken om den! Alt I dit liv er nøjagtig, som du tænker om det. Det kan ikke siges for lidt, så derfor er dette formuleret på flere sider hér.

Nu vil en følelse af skyld og/eller utilstrækkelighed måske vågne og lade dig tænke: Det kan ikke passe, sådan ville jeg aldrig gøre mod mig.  :-). Jo, kære, det vil du! Og gør du lidt modstand nu, er det blot fordi, du er den, som gør alt, hvad du kan, for at hele dig og vise dig, hvor du har brug for at hele. Du er den, som skaber det hele, og vid at du og dine medspillere – mennesker på din vej – gør dette i samarbejde, for at hele jer selv og hinanden. Og I gør det så godt!

Hvilken frihed og hvilken gavmild hjælpsomhed! Kan du se det?

Kære, du bærer hele ansvaret for dig, og det som hænder dig. Så tag nu denne frihed i hånden og sæt din tanke fri af alt andet. Lad dig være den, som kan skabe balancen af den ubalance, du viste dig.

Modtag hver af dine tanker og sæt dem fri én for én, og gør dette, hvert øjeblik du kan. Da vil du opleve frihed til at bevæge dig i din grænseløse væren af liv.

Så kære, hvilke tanker lader du opløse og hvilken visdom fandt du?

At hele via følelsen

Med hjertets sansning bliver al berøring kærlig

Kære helende du, som læser nu. Prøv at lægge din ene hånd langsomt på den anden. Kan du mærke hvor forskellig oplevelsen er i dine hænder – den modtagende og den givende. De er begge givere og modtagere, men den fysiske følelse der går igennem dine hænder til dit hjertes fortolkning er forskellig.

Dette indlæg handler om følesansen – den første, sammen med hørelsen, vi oplever verden med i det jordiske liv. Følesansen er helt unik for jordenes beboere. Huden, hvori sensorerne sidder, er tæt forbundet til din vejrtrækning – til din sansning af livet – din modtagelse af det – den automatiserede og rytmiske forståelse af at modtage og give, at ånde ind og ud.

I perioder siger du måske: Jeg er lidt følsom for tiden. Jeg er meget sensitiv. Jeg tåler ikke….. eller jeg tåler kun…. 🙂 I perioder nyder du varmen i din krop, til andre tider oplever du den som en brænden. Kender du det at nogle menneskers berøring føles som en kradsen eller elektriske stød og andres som lammeskindsbløde kærtegn.

Din oplevelse af din huds sansning har at gøre med hvilken del af dig, som fortolker sansningen. Er det dine emotioners erfaring, dit sinds tænkning eller dit hjertes intuition?

Ja! Du er meget sensitiv, og derfor læser du nysgerrigt nu. For her har du muligheden for at opdage, hvorledes din fysiske sansning i samarbejde med hjertets intuition, kan balancere ethvert fysisk ubehag du måtte opleve nu.

Se dig nu, strålende i vores midte, mærk at vores intention er klar og kærlig. Læg da, i dette lys, din hånd på den anden og lad den fortælle dig, hvad det er du har brug for at mærke nu. Ræk da begge hænder frem, giv din fortælling til os, og lad dig modtage din heling.

🙂 Så let, kære, så let er det. 

Jeg er Lene og jeg er Minjaia – blandt de 12 ved din side

At hele via hørelsen

Med hjertets ører heles alt som høres

Kære helende menneske. Måske kender du nogen, om hvem du siger “De hører kun det, de vil høre!” eller “De har selektiv hørelse.”, måske har du hørt dig selv sige “De hører ikke hvad jeg siger!” eller måske “Hvor mange gange skal jeg sige det, før du hører?” Det kan være, at du har vanskeligheder med den fysiske del af din hørelse. Er der måske noget du ikke vil høre 🙂 er der noget du overhører eller har du fornemmelsen af, at der er noget som kalder, som du blot ikke kan høre.

Åh ja, du kan tro, der er noget som kalder – nemlig alt det du har ventet på at høre. Alle de beskeder – toner –  der som puslebrikker passer nøjagtigt til det puslespil, du lægger lige nu. Det der venter dig og din hørelse, er først og fremmest en sang af toner og harmonier, der beskriver dig sandt og rent.

Det er din egen stemme! Den taler til dig igennem alt du kan høre. Og selv med en svag fysisk hørelse hører du den. Det ved den, som kender til ikke at have sin fysiske høresans med sig som aktivt redskab nu.

Se dig nu i vores midte. Mærk at vores intention er klar og kærlig. Klar til at støtte dig med lys, mens du rummer alt som høres nu, og modtag i centret af dit hjerte din klare hørelse i denne cirkel af 12 stjernestrålende lysstråler.

Så lad os komme i gang, Lad os høre din stemme, lad os høre hvad du hører, kære lyttende helende væsen.

Hør dette: “Vi hører dig!”

Hvad har du hørt, som begrænsede dit hjertes ører? Hvad ønsker du at høre nu? Vi er her for at formidle netop dette nu, og vi glæder os, for du har meget at lade høre 🙂

Jeg er Lene og jeg er Minjaia – blandt de 12 ved din side.

At hele via synet

Med hjertets øjne heles alle syn

Kære helende menneske.  Er du mon i en situation, hvor du mærker at du har brug for at se det fra en anden vinkel, i et nyt eller større perspektiv. Måske kan du ikke se skoven for bare træer, eller oplever du at Gud er blind på det ene øje. 🙂 Al heling starter med et lille smil, som tegnet på en ny rummelighed.

Mærk at vores intention er klar og kærlig. Vid at vores dybeste ønske er, at se dig her med os i hele din væren. For sammen, i vores helende arbejde, skaber vi den synlige forbindelse mellem himmel og jord, ånd og materie – regnbuebroen, der forbinder os i én enhed.

Se dig i vores midte, omgivet af 12 stjernestrålende væsner, der glæder sig over gensynet med dig. Vær velkommen hér, nu og altid. Ser du, at vi ser dig? At vi ser hele dit strålende potentiale. Ser du, at vi ser alt dette i dit hjerte, og mærker du at dit syn nu fordyber sig og udspringer fra dit hjertes intention?

I denne stund ønsker vi at give dig mulighed for at genopdage og manifestere dit hjertes syn. Din evne til at se med hjertets øjne. For da vil alt du ser, fremstå klart og utilsløret kærligt. Slørene, der som tåger har forhindret dig i at se din sandhed klart, vil flyve bort og opløse sig med de milde vinde.

Er du blevet nysgerrig? Lidt interesseret måske? Hvad er det du ønsker du at se i sin sande kærlige form? Og hvad vil du deraf skabe nu?

Stil dine spørgsmål, fortæl om dine ønsker! Hér vil vi give dig de ord, der kan forbinde dig til din bevidsthed og forløse dine evner til at skabe dit nye syn. Vi glæder os til at høre fra dig og til arbejde sammen med dig.

Jeg er Lene og jeg er Minjaia – blandt de 12 og ved din side