Der er i menneskets sprog en skelnen mellem det indre barn og den voksne. En skelnen mellem synlig og usynlig. En skelnen mellem personlighed og sjæl, menneske og engel og en skelnen mellem himmelsk og jordisk væren.
Jeg mærker i disse dage, at jeg må tage sproget lidt videre, for snakken om det indre barn, usynlighed og engle fremmer en følelse af sårethed. Og det er klart. For i det øjeblik den sproglige skelnen fremkommer i lyd, da skabes en adskilthed. Lyd er det som sætter skabelsen igang.
Lad os hele sammen nu.
Lad mig fortælle en anden historie om den væren, der i det jordiske magnetfelt har skabt udfordringer. Og her er rigelig plads til både børn, voksne, engle, menneske, synlighed og usynlighed – alt der engang blot var en lyd.
De seneste indflydelser giver mange af os mulighed for endeligt at tage den forbindelse, som vi gennem livene har ventet på at tage. Det er nu, vi har mulighed for at viderebringe den nye lyd for sammenhæng – enhed. For jordforbindelse i den nye tid er dén, hvor vi forbindes af kærlighed. Og for nogen har dette en særlig klang.
Det er ikke sådan, at vi med flere kram og kærlige gerninger kommer mere til stede. Det tilhører den gamle form, hvor vi henvendte os via synets sans og følesansen, for at bevæge og sætte gang i opstigningen. Det er sådan nu, at vi kommer til stede og bliver synlige , idet vores kontaktform bliver mødt – den bliver kaldt på.
Efter opstigningen er det blevet muligt at mødes med hinanden og andre, fordi frekvensen er afstemt. Mennesker – dem, som var villige til at forstå “jordforbindelsen” i den nye tid, har indvilliget i at åbne portene og møde kontakten i hjertet. Lys og lyd mødtes i skabende portaler og blev ét for en stund. Se nu, at jordforbindelsen er den forbindelse, vi har til hinanden og alt skabt hvert øjeblik i jordens sfære. Dyr, planter og mineraler har altid tjent Gaia/Jorden på denne måde, og nu kan vi endeligt gøre det samme.
En ny æra ad sansningens vej, giver os endeligt et hjem og mennesker en ny praksis.
De første, som forberedte denne vej, var dem som følte. De mærkede jordens essens og skabte en verden hér deraf.
De næste, var dem som så – de séende. Et helt folkeslag af en anden dimension og art, der har lært sig om livet på jorden, og som har formidlet deres praksis til jordboere.
De næste, som er landet, er dem som hører – deres tid er nu. Endnu et folkeslag, af anden dimension og art, der har lært sig om livet på jorden, og som nu formidler deres praksis til jordboere. De forbereder jorden til de næste – dem som ved.
De vidende er landet i tusindvis, men er, på samme måde som de følende, seende og hørende har været det, utilpasse i strukturen og kontaktformen her. Men de – nej måske I 🙂 – bliver mødt nu. Så, kærligt velkommen til jer.
I hilses kærligt velkommen, idet I bringer med jer, den viden, der er brug for i den nye tid.
Det er en viden om næsten ingenting 🙂 og det er svært at bære på så lidt i Jordens magnetfelt. Det ved de, som har været her noget tid. Men dette felt har forandret sig, så lethed og fri bevægelighed er nu en mulighed heri.
Prøv dig frem, kære. Mærk sansernes forskellige kontaktform – hvilken er din? Hvilken historie vil du gerne fortælle med din kontakt? Og hvilken viden bringer du med?
Måske er det viden om skabelsens frie bevægelighed, uanset form, tid og rum. Fortæl din historie, kære velkomne du. Fortæl!
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
MiLe Care Visions 